På den sydlige side af fjeldet ved Idre Fjäll ligger Ingemars Väg med familievenlige og hyggelige boliger til skiferien. Ingemars Väg er en del af Fjällbyn, hvor I blandt andet finder Skicenter Syd. Derudover har I direkte adgang til skiløb, da boligerne ligger mellem de to pister Stugbacken og Sydbacken samt ud til skisportstedets længste piste, der fører ned til hovedliften. Når I ikke står på ski, kan I besøge aktivitetscenteret med bowling, legerum, spilhal, træningsmuligheder og ikke mindst inden- og udendørs vandland. Der er 800 m fra jeres bolig til aktivitetscenteret, hvor I også finder butikker og restauranter.