Aktiviteter for hele familien
Udover skiløb er der et væld af aktiviteter og faciliteter, I kan glæde jer til at give jer i kast med, hvis ferien går til Sporthotel Wagrain. Ønsker I at vedligeholde træningen på ferien, kan I drage nytte af hotellets fitnesscenter, som ovenikøbet har en fantastisk udsigt. Familiens mindste kan more sig med jævnaldrende i legerummet med forskellige aktiviteter som bordtennis, dart, billard. Hotellet tilbyder sågar børnepasning, hvis det skulle blive nødvendigt på ferien.
Spa- og wellnessområde
Sporthotel Wagrain byder på et elegant og roligt wellnessområde, hvor velvære og komfort er vægtet højt. Der er både inden- og udendørs swimmingpool med 30 graders varmt vand. Ønsker I yderligere afslapning, kan I drage nytte af hotellets fantastiske sauna og dampbade, som er god til de ømme muskler. For at fuldende jeres dag i wellnessafdelingen kan I lukke øjnene og koble helt af fra hverdagens stress og jag i afslapningsrummet eller nyde en massage- eller skønhedsbehandling mod betaling.
OBS: Visse områder i wellness-afdelingen må kun betrædes uden tøj. Det er tilladt at have et håndklæde om kroppen, hvis man ikke ønsker at være nøgen.