Hovden - skiløb for alle
Hovden byder på varieret og udfordrende alpint skiløb for alle aldre og niveauer. På Nos-siden ligger skicenteret med skiskole, skiudlejning og børneområde. Her er der flere blå og grønne pister for de nyeste skiløbere. På Nos-siden er der også røde og sorte pister til de øvede skiløbere, mens der på Breive-siden næsten kun er røde pister. Her er der god plads på pisten, hvis I har skistøvlerne på fra morgenstunden.
I Hovdenut kan I tage liften op til upræparerede piste. Liften går til 1.000 moh, men løjpen starter 100 meter længere oppe, så tag skiene på nakken, og gå det sidste stykke op. Her venter der en storslået udsigt og en fantastisk skioplevelse ned. Hele skiområdet hænger sammen, så I kan få det bedste ud af jeres skiferie.
OBS! Tager i bilen til skiområdet, skal I være opmærksomme på, at der er parkering ved torvet mod betaling på ca. 100 NOK pr. dag. Parkering ved egen hytte er gratis.