Hytter med plads til familien
De skønne hytter i Rennedalen-området passer perfekt til den lidt større familie. Hytterne har plads til 6 sovende gæster fordelt i 3 soveværelser. Hertil har hytterne et godt badeværelse, en god stue, et flot køkken og en fantastisk udsigt til den overdådige norske natur. Der er plads til fordybelse, hyggelige stunder og I kan glæde jer til at tilberede lækre måltider sammen i det gode køkken. De 3 hytter i Rennedalen ligger placeret ved siden af hinanden og kan derfor bruges hvis man er flere familier der rejser sammen.