Wellness og live musik
Hotellet har en stor wellnessafdeling med både pool, sauna, tyrkisk bad og fitnessrum. Wellness området kan benyttes hver dag under hele ferien fra kl. 15.00-19.00 for 19 euro som betales lokalt. Hotellet har en hyggelig restaurant hvor I får serveret en stor morgenmads buffet mens I om aftenen kan se frem til en lækker aftenmenu med både lokale- og internationale retter. I kælderen findes der er bar og scene område hvor der om aftenen er live musik og forskelligt underholdning i løbet af sæsonen.