Familiedrevet morgenmadspensionat
Når I ankommer til Garni Serena modtages I af Hr. Gastlunger, en ældre herre, som sammen med sine døtre driver morgenmadspensionatet. Værelserne er enkelt indrettede men pæne og rene og indeholder enten badekar eller douche samt toilet. Om morgenen får I serveret en ægte italiensk morgenmadsbuffet med croissant, yoghurt, forskelligt brød, æg, kaffe, the, juice mm. I er derved sikret en god bund, inden I klikker skienen på, og tager på opdagelse i verdens største skiområde.