Man kan være i tvivl om mange ting, når man skal på skiferie. Derfor har vi samlet alt det, der er værd at vide, når I skal afsted på ski.
I bestiller jeres ferie på skiferie.dk eller på tlf. 7015 3939. Når ferien er bestilt, betales 1. rate og I modtager en bekræftelse/faktura på mail. Er der mindre end 8 uger til ankomst, betales hele beløbet med det samme. Når I har betalt, modtager I en betalingsbekræftelse. Når fakturaen er slutbetalt, modtager I lejebevis/ voucher med alle de vigtige informationer som ankomst- og afrejsetidspunkt.
OBS: Særlige betingelser gælder ved bestilling af skiboliger til 14 personer eller derover i Trysil, Hemsedal, Vemdalen, Åre, Lindvallen og Hundfjället/Tandådalen. Her gælder ændringsretten IKKE, men kun afbestillingssikring ved sygdom. Restbeløbet skal være skiferie.dk i hænde senest 90 dage før ankomst.
Husk, at I skal printe lejebevis/voucher ud og tage det med til feriestedet. I modtager alt på mail, og skulle I ønske det tilsendt med post, opkræver vi et forsendelsesgebyr på 165 kr.
Ferieboligerne kan variere i indretning og vi gør opmærksom på, at billederne af boligerne på vores hjemmeside er repræsentative. Husk desuden, at på visse feriesteder kan de enkelte boligers indretning variere, da mange er privatejede. Som udgangspunkt kan I forvente, at jo længere sydpå I kommer, des enklere er ferieboligerne indrettet. Basisting såsom bestik og service er der selvfølgelig, men skal I fx bruge en hvidløgspresser eller en ostehøvl, er det en god idé at medbringe den hjemmefra. Der hvor ferieboligens areal er angivet er det inkl. evt. balkon eller terrasse.
Ankommer I flere personer, end der er bestilt til, har feriestedet ret til at opkræve ekstrabetaling eller afvise de ekstra personer.
Langt de fleste feriesteder opkræver et depositum ved ankomst. Som oftest tages der et aftryk af et kreditkort, men nogle feriesteder kræver stadig, at der lægges kontanter. Beløbet vil ofte svare til mellem 1.000 og 2.000 kr. i den lokale valuta. Depositum er altid et anliggende mellem gæsten og feriestedet, så skiferie.dk kan ikke stilles til ansvar for et eventuelt ikke tilbagebetalt depositum.
Der tilkommer hver booking et ekspeditionsgebyr på 150 kr.
Energiomkostninger er inkl. i prisen på langt de fleste feriesteder. Er der ekstra omkostninger, vil dette fremgå under den enkelte ferieboligs beskrivelse.
Hvis menneskets bedste ven skal med på skiferie, skal I selv sørge for at orientere jer om, hvilke regler der gælder i de enkelte lande. Det skal altid oplyses ved bestilling af ferien, hvis hund medbringes, og den endelige accept gælder først, når feriestedet er orienteret og har accepteret. Ved accept fra feriestedet må hunde medbringes i boligen, men de må normalt ikke medbringes på fællesarealer.
Vær opmærksom på, at der kan være ferieboligtyper, hvor hunde ikke er tilladt for vores gæster, selvom andre gæster må medbringe hunde i andre ferieboligtyper.
Bemærk, at der kan være begrænset antal ferieboliger, hvor hunde er tilladt.
Vi har mærket de feriesteder, hvor der er adgang til trådløst internet. Vær opmærksom på, at WIFI-mærket gælder feriestedet, typisk hot spots, og ikke den enkelte feriebolig, samt at mærkningen også kan være mod betaling.
Båndbredden er oftest ikke som hjemme, og den samme forbindelse anvendes af mange andre gæster. Forvent derfor, at den trådløse adgang primært kan bruges til at tjekke mail og besøge enkle hjemmesider og ikke til at spille online, streame film eller lignende.
På en del feriesteder (især i Italien, Østrig, Tyskland og Tjekkiet) opkræves en lokal turistskat, der går til vedligeholdelse af området. Kurskat/turistskat opkræves typisk på feriestedet og svarer ca. til 3 til 15 kr. pr. pers. pr. nat. Da kurskat/turistskat er relativt små beløb, fremgår de ikke af prisskemaet eller ferieboligens beskrivelse. I kan få beløbet oplyst ved at ringe til os. Såfremt kurskat/turistskat skal betales, vil det fremgå af bekræftelsen og lejebeviset.
Find skiferie.dk's lejebestemmelser her.
I Schweiz, Italien, Frankrig og Østrig skal der betales motorvejsafgift.
I Østrig, Schweiz og Tjekkiet betaler I vejafgiften i form af et mærkat, der sættes i forruden på bilen. Mærkaterne kan købes ved grænseovergange eller på større tankstationer.
Vi anbefaler, at I køber Vejdirektoratets Europa Guide, hvor I finder alle relevante oplysninger om kørsel og motorvejspriser i Europa. Guiden kan købes på de fleste tankstationer herhjemme og koster ca. 90 kr.
I skal stadig medbringe pas ved rejser i Europa. Alle rejsende skal have eget pas og mange lande kræver, at det skal være gyldigt 6 mdr. efter hjemkomst. Tjek om det er gyldigt!
Ikke-skandinaviske statsborgere bør i god tid undersøge, om der kræves visum, ikke kun til det land, hvor ferien skal holdes, men også til de lande, der køres igennem. Det samme gør sig gældende, hvis man har købt en flybillet, og gælder også i de lande, hvor man skal mellemlande.
Husk også at medbringe bilens registreringsattest (den grønne).
Vores prisgaranti er gældende indtil 7 dage efter bestillingen og ved bestilling senest 30 dage før ankomst, og gælder hvis I finder samme feriebolig i samme periode, ledig til en lavere pris hos en anden dansk, udenlandsk ferieboligudlejer, rejsearrangør eller hos feriestedet selv. Vi sætter da vores pris ned og udbetaler prisdifferencen.
Vi anbefaler, at I tegner en ferierejse-forsikring inden afrejsen. Hvilken type forsikring, I skal have, afhænger af, hvilket land I rejser til. I er altid velkomne til at kontakte os på 7015 3939 for nærmere info.
Skiferie.dk ønsker hele tiden at blive bedre og optimere vores produkt. Vi bestræber os altid på at undgå fejl og mangler, men skulle det alligevel ske, er det vigtigt, at vores gæster informerer os, så vi kan rette eventuelle fejl og mangler.
I tilfælde af reklamationer skal I udfylde vores reklamationsformular her.
Ski in/ski out er ikke nødvendigvis til den enkelte bolig, men til et hytteområde. I tilfælde af vintre med lidt sne er det i nogle tilfælde ikke muligt at køre på ski direkte til og fra boligen.
Afstande til lift og pist kan variere i forhold til mængden af sne. Ved manglende sne eller dårlige vejrforhold kan afstanden være mere end det er beskrevet.
Sydpå er der typisk skiftedag om lørdagen, og nordpå er det oftest søndag, men det kan variere og flere skiftedage kan være muligt.
Ankomsttidspunktet vil typisk være mellem kl. 15 og 20, men det præcise tidsrum er altid angivet på lejebeviset. Ankommer I senere, skal I tage kontakt direkte til feriestedet og aftale med dem, hvordan I får jeres nøgle. På afrejsedagen skal de fleste ferieboliger forlades kl. 10.
På stort set alle feriesteder skal der betales for slutrengøring. Det betales ofte hjemmefra, så I undgår uforudsete udgifter på feriestedet. På nogle feriesteder kan I vælge, om I vil betale for rengøringen eller gøre det selv. På andre feriesteder er der ikke andre muligheder end at gøre det selv. Uanset hvad, skal ferieboligen altid forlades i ryddelig stand, affaldet skal fjernes, og der må ikke stå opvask. Det er almindelig høflighed overfor andre mennesker.
Det er meget vigtigt at understrege, at er I utilfredse med rengøringen ved ankomst til feriestedet, skal I omgående henvende jer i receptionen. Feriestedet har også altid ret til at opkræve betaling for slutrengøring, hvis dette ikke er gjort tilfredsstillende.
På større feriesteder med mange turister vil der være et vist støjniveau. Det kan være alt fra andre gæster, aktivitetsprogrammer, restauranter, diskoteker til barer på feriestedet. Specielt aftenunderholdningen kan være støjende, men trods alt ikke til senere end ca. kl. 23. Derudover kan der på feriesteder, som ikke direkte beskrives som rolige, forekomme trafikstøj fra lokaltrafikken.
Alt ovennævnte er udenfor skiferie.dk’s indflydelse, og vi kan ikke holdes ansvarlige for eventuelle gener i forbindelse med dette.
På jeres lejebevis finder I feriestedets adresse samt koordinater, der ligesom adressen kan tastes direkte ind i en GPS. Har I ikke en GPS, kan I på maps.google.dk lave en rutebeskrivelse til feriestedet. Husk dog aldrig at stole blindt på en GPS, men medbring også kort og jeres sunde fornuft.
Vær opmærksom på, at hvis alle rejsedeltagere er under 25 år, kan der være feriesteder, som ikke accepterer reservationen. Kontakt os derfor altid, hvis I er i tvivl eller har spørgsmål.
Mange af vores feriesteder tilbyder lækre wellnessområder, hvor I kan slappe af. Bemærk venligst, at wellnessbehandlinger og adgang til områderne kan koste ekstra.
Vi gør samtidig opmærksom på, at man mange steder i Tyskland og Østrig har wellnessområder, hvor I ikke må benytte badetøj, og flere steder er aldersbegrænset.
Rigtig mange gæster har forskellige ønsker til beliggenhed, og vi skal nok sørge for, at alle ønsker bliver formidlet videre til det pågældende feriested. Det er dog vigtigt at understrege, at vi aldrig garanterer ønsker, og vi kan derfor ikke stilles til ansvar, hvis de ikke kan opfyldes. De ønsker, I har, skal oplyses ved bestilling af jeres ferie og skal fremgå af faktura og voucher.